Skip to main content

Grundlæggende netværk med VLANs og Router-on-a-Stick

Formål

I denne opgave skal I opbygge et mindre netværk i Cisco Packet Tracer.

I skal lære at:

  • konfigurere basisindstillinger på Cisco-udstyr
  • oprette VLANs på en switch
  • konfigurere en trunk-port
  • konfigurere Router-on-a-Stick med subinterfaces
  • konfigurere DHCP på routeren
  • teste netværket
  • dokumentere hele løsningen i Excel

Der lægges lige så stor vægt på dokumentationen som på den tekniske løsning.


Opgaven

Virksomheden Holmehave IT ønsker et lille netværk med to afdelinger.

Der skal etableres:

  • Administration
  • Support

De to afdelinger skal placeres i hvert sit VLAN.

Alle computere skal automatisk modtage en IP-adresse via DHCP.

De to VLANs skal kunne kommunikere med hinanden gennem routeren.


Topologi

I skal opbygge følgende netværk:

Grundlæggende netværk med VLANs og Router-on-a-Stick.drawioGrundlæggende netværk med VLANs og Router-on-a-Stick.png


Krav

VLAN

Opret følgende VLANs

VLAN Navn
10 Administration
20 Support

PC'er

Der skal være:

  • 2 computere i VLAN 10
  • 2 computere i VLAN 20

Alle computere skal modtage IP-adresse automatisk.


IP-plan

Anvend følgende netværk:

VLAN Netværk Gateway
VLAN 10 192.168.10.0/24 192.168.10.1
VLAN 20 192.168.20.0/24 192.168.20.1