Sprog
En formel rapport bør skrives i et professionelt og teknisk præcist sprog. Her er nogle vigtige retningslinjer:
Objektiv og saglig tone
- Undgå personlige meninger og brug i stedet fakta og analyser.
- Teknisk præcision: Brug korrekte faglige termer inden for netværksteknologi, såsom subnetting, routing, firewall, VLAN, TCP/IP, osv.
Formel stil
Undgå talsprog og uformelle vendinger. Skriv fx "Systemet konfigureres til at forbedre sikkerheden" i stedet for "Vi har sat systemet op, så det er mere sikkert".
Generelle retningslinjer for formel stil
-
-
- Undgå personlige pronominer (jeg, vi, du) → Brug en neutral tone.
- Brug tekniske og præcise formuleringer → Undgå dagligdags udtryk.
- Sætninger bør være klare og præcise → Undgå for lange og komplekse sætninger.
- Passive konstruktioner kan anvendes, hvis processen er i fokus.
-
Eksempler på formel vs. uformel stil
| Uformel stil | Formel stil |
|---|---|
| "Vi satte en firewall op for at beskytte netværket." | "En firewall blev implementeret for at øge netværkssikkerheden." |
| "Vi brugte Wireshark til at finde fejl i netværket." | "Wireshark blev anvendt til fejlfinding af netværkskommunikation." |
| "Der var problemer med forbindelsen, så vi tjekkede kablerne." | "Forbindelsesproblemer blev identificeret, hvorefter kablerne blev inspiceret for fejl." |
| "Routeren blev langsom, fordi der var for mange enheder tilsluttet." | "Netværksydelsen blev reduceret som følge af en høj enhedstæthed på routeren." |
| "Vi fandt en fejl i konfigurationen og rettede den." | "En konfigurationsfejl blev identificeret og korrigeret." |
Struktur og klarhed
- Brug en logisk opbygning med sektioner som indledning, problemformulering, metode, analyse, konklusion.
Passiv stemme
- Fx "Data blev indsamlet via netværksovervågning" frem for "Vi indsamlede data", du vil understrege processen frem for personen bag.
No comments to display
No comments to display